Humle & Mad

Lavalkoholøl på Ølfestival 2019

Som titlen afslører så handler denne lille post om øl, hvor alkoholen ikke spiller den største rolle. Det er jo ingen hemmelighed at jeg har været gravid og født os en lille datter for godt 2,5 måned siden. Det medfører STORE problemer for en ølelsker. Det er nemlig djævelsk svært at finde noget velsmagende øl uden alkohol og her som ammende, med lidt alkohol i. Dog må jeg sige at jeg kunne ikke have valgt en bedre timing mht. til at skulle være i målgruppen for det lavalkoholiske marked, for det rykker faktisk virkelig meget for tiden. De store tunge sværvægtere i stout og triple IPA klasserne har lidt måtte vige til side for det lette og friske. Men helt væk er de heldigvis ikke, og ÅH hvor jeg glæder mig til igen at kunne drikke et stort sort glas øl.

Om jeg når forbi Ølfestival 2019 med den bette her en af dagene, det vil kun tiden vise. Jeg har dog luret lidt på programmet og har lavet en lille liste med lavalkoholiske øl som jeg gerne vil smage på eller smage på igen. Jeg synes at det er spændende at se, hvad en brygger kan få skabt med det benspænd, der hedder lidt eller ingen alkohol og derved mangel på fylde, fedme og dybde i øllet.

Micro IPA’erne

Den først har jeg stødt på hos Kihoskh, og er Northern Lights på 2,8%. Den er virkelig en lækker engelsk IPA med godt spark på aromahumlen. Sådan en varm sommerdag ville jeg ikke have noget imod en hane med denne og en liggestol i solen.

whiplash, northern lights micro ipa, 2,8%

Disse mikroIPA ser generelt ud til at hitte og danske Gamma har da også fulgt trop med en Microcosm på 3,0%. Gamma er jo et fantastisk bryggeri som virkelig har fået knækket humlekoden, så tænker at det kun kan være godt. Næsten alene en grund til at snige sig forbi festivalen.

Gamma Brewing Company Microcosm APA på 3,0%

Også Det Lille Bryggeri har sneget sig med på bølgen med C4 (B)LOW, en amerikansk pale ale (APA) på 3,1%, der reklamerer med hele fire C-humler; Chinook, Citra, Centennial, Columbus. Jeg er spændt på at se om den kan leve op til forventningerne.

Det Lille Bryggeri, C4 (B)LOW, en amerikansk pale ale (APA) på 3,1%

To Øl kommer susende lige i hælene på de tre andre med LightSaviour, en amerikansk IPA på 3,2%. To Øl plejer at holde en god standard og har faktisk lavet en lækker alkoholfri øl, så jeg har drukket under graviditeten.

To Øl, LightSaviour, en amerikansk IPA på 3,2%

Af de mere alkoholfrie typer, så kommer Svaneke Bryghus med en ny Don’t Worry med hamp og 0,5%. Jeg forventer en øl med lidt mere rund krop, men forsat med et godt skud humle. Måske hamp er kilden til en fyldig øl uden alkohol?

Svaneke Bryghus, Don't Worry Hemp og 0,5%

Ninkasira (butikken med alle de lækre polske øller) har også en ret hypet alkoholfri øl med; Miloslaw Bezalkoholowe, en amerikansk IPA på 0,5%. Den er jeg meget spændt på at smage, for det er altså rart at kunne drikke øl i en tørstslukkende mængde og ikke blot smage på det.

Miloslaw Bezalkoholowe, en amerikansk IPA på 0,5%

Derudover er der en tysker på banen med Riegele IPA 2+3 fra Riegele Brauhaus. Det er endnu en amerikansk IPA og med en ABV på under 0,5%. Tyskerne plejer jo at være gode til det lette og lidt klassiske øl.

Riegele IPA 2+3 fra Riegele Brauhaus, under 0,5%

Mine to favoritter under graviditeten har været Clausthaler Dry Hopped og Ü nn, der kan skaffes på hhv. udvalgte Menys hylder og http://www.lowalcohol.dk. Blågaards Apotek har også først nævnte på køl, og det er altså et hyggeligt sted.

De andre lavalkoliske øl

De sidste tre øl som jeg har kig på falder indenfor IPA-klassen og er en lidt mere blandet landhandel, eller skulle man sige frugthandel? Den første er nemlig Iced Citrus Kölsch på 3,34% fra M2R – Ida og Michael, ovre ved Håndbryggerne. Det lyder jo bare forfriskende.

Iced Citrus Kölsch fra M2R - Ida og Michael, ovre ved HåndbryggerneDen næste er endnu engang To Øl, som er på banen. Denne gang med en skøn Svampebob Firkant-pun; Who Lives In A Pineapple. En Berliner Weisse på 3,3%, og nok en god sjat ananas, må man håbe. Og jeg ELSKER ananas!

To Øl, Who Lives In A Pineapple. En Berliner Weisse på 3,3%

Den sidste er noget der kunne lyde som en dansk klassiker. Thisted Bryghus har brygget Thy Frokost Pilsner, en moderne lys lager på 2,3%. En øl som formentlig gør sig godt til et stykke højtbelagt, hvor man med god samvittighed kan køre fra restauranten bagefter og evt. genoptage sit arbejde, uden at vælte rundt.

Thisted Bryghus, Thy Frokost Pilsner, en moderne lys lager på 2,3%

Jeg håber at vestenvinden blæser rigtigt, og at vi lige får tid til at slå et smut forbi nogle timer efter åbningen torsdag eller fredag. Ellers må I have en skøn festival. Hvis lillepigen sover en rigtig god lur igen imorgen, så kan det være at der kommer lidt anbefalinger til sorte øl som jeg drømmer våde drømme om. Min bedre halvdel og hjælper her på bloggen er desværre hængt op på arbejde og kan ikke nå med forbi heller.

SKÅL!

 

 

This entry was published on 22/05/2019 at 13:32. It’s filed under Alkoholfri øl, Øl, Dansk øl, Festival, Håndbryg and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

1 thoughts on “Lavalkoholøl på Ølfestival 2019

  1. Pingback: Instinct By Svaneke | Humle & Mad

Skriv en kommentar