Humle & Mad

Instinct By Svaneke

Torsdag i sidste uge bød på starten af Ølfestival 2019, men den bød også på nyheder og røverhistorier fra Svaneke Bryghus. Vi var inviteret til en bid mad og et par kopper øller på bornholmske Stâuan inde i København. Her ville Jan Paul i egen høje person præsentere, og fortælle om de nyeste skud på den Svaneske ølstamme. Stâuan er forresten er voldsomt hyggeligt sted, med ægte bornholmer bag bardisken, brætspil på hylderne og et klaver gemt i en krog med bløde møbler. Det kunne godt blive et hang out når vi rammer byen til hygge og brætspil ind i mellem.

jan paul fortæller om de nye øl fra svaneke bryghus

Bryggeriet Svaneke har delt sig i to (det er vist ikke nogen ny nyhed) og har udvidet produktionskapaciteten i nye lokaler tæt ved restauranten, og det mindre bryganlæg er blevet tilbage der til leg og ballade. Det har affødt en ny legeplads for Jan Paul, hvor han kan komme tilbage til rødderne og finde ind til kernen i brygning. Der af er der kommet serien: Instinct By Svaneke

Som bryggeriet skriver så skal vi smage på følgende:

Rainy stout – første gang på fad i KBH

  • STOUT MED EN BEHAGELIG BITTER KAKAO SMAG
  • MOSAIC HUMLE GIVER EN OVERTONE AF BITTER ENGELSK MYNTECHOKOLADE I SAMSPIL MED DE MØRKE MALTE
  • BRYGGET PÅ PILSNER, KARAMEL, SPECIAL B, HVEDE OG CHOKOLADE MALT, SAMT PERLE OG MOSAIC HUMLE
  • 7,1 % VOL. ØKOLOGISK
  • OVERGÆRET
  • UFILTRERET
  • UPASTEURISERET
  • HÅNDTAPPET

Amuse Gueule IPA – første gang på fad i KBH

  • RUG IPA, SOM ER EN SAND HUMLE ”BROMANCE” MELLEM TYSK MANDARINA OG AMERIKANSK CITRA
  • MED EN SERIØS MÆNGDE RUGMALT
  • SMAGER AF HARPIKS OG CITRUSFRUGTER
  • FREMSTÅR ER TÅGET, HAR OLIERET VISKOSITET
  • EFTERSMAGEN TØR OG LIGETIL
  • 6,3 % VOL. ØKOLOGISK
  • OVERGÆRET
  • UFILTRERET
  • UPASTEURISERET
  • HÅNDTAPPET

Disse er produceret på restauranten i Svaneke, så de er både upasteuriserede og ufiltrerede.

Amuse Gueule var den første vi fik lov at prøve kræfter med, og hold da op for en start. Den sad altså lige i øjet, med et ordentlig skud humle og frugtige noter og den kunne jeg snildt klare en hel del af en anden gang. Den var vist også blevet så godt modtaget, at det ikke er udelukket at den kommer i produktion.

Rainy Day Stout en stout af den lidt mere klassiske karakter, med ikke alt for mange procenter, men med masser af leg i smagsoplevelsen pga. kombinationen af mosaichumle og hårdt ristede malte. Desværre er det ikke en variant, der igen vil blive brygget helt magen til, for Svaneke er gået over til at være 100% økologisk (YAY, det er mega sejt!!! Go klimaredning!) og Mosaic produceres ikke økologisk lige for tiden. Men hvem ved, måske en dag…

Herudover skulle vi smage på:

Magic Dragon – ny hamp øl, produceret til Svanekes nye ”Rebel” serie.

Sommerhvede – limited fustager i Svanekes ”Sommer” serie

Mango Pale ale – limited fustager i Svanekes ”Sommer” serie

Magic Dragon vakte stor glæde da den piblede hen over smagsløgene og dansede forbi duftsensorene. Jeg ved ikke helt, hvad det er med øl med hemp (industriversionen af hamp, altså uden THC), men det er bare som om at hempen tilfører øllet en masse fylde og sødme, uden at alkoholprocenten ryger op. Herslev Bryghus har også tidligere lavet en øl i deres Mark-serie, hvor der var tilsat hemp, og det var bestemt ikke dumt.

Ud over en række nye øl, så bød aftenen også på endnu en nyhed; Svaneke Bryghus smider en række øl på dåse fra juli 2019. Det er en rigtig god nyhed på flere punkter… Det er klimavenligt, det er godt for at bevare friskheden af øllet, det vejer mindre at slæbe hjem fra supermarkedet og så er det skøøøønt når man skal ud i det blå og ikke ønsker smadrede flasker, eller smadret ryg af vægten. Plus at den 33cl dåse altså lige er lidt lettere at nå at drikke i solen inden den bliver varm. Jeg er fan!

Ud over de ovenfor nævnte, så kommer det nyeste medlem af Don’t Worry serien også på dåse. Don’t Worry Hemp, som er en virkelig lækker øl på 0,5%, som jeg havde fornøjelsen af at smage dagen efter at den var tappet. Kan kun sige at jeg er glad for at vi har både Lidl og Meny (som pt. bliver forhandlerne pr. 1/7-19) indenfor kort afstand, så vi kan få drukket en sjat økologiske dåsebajere i sommerens løb. Og hey, med Bornholmerfærgen sejlende nærmest ind i baghaven, så er Svaneke Bryghus vel nærmest et lokalt bryggeri for os? Det er i hvert fald på tegnebrættet at tage ladcyklen, teltet og familien med på færgen og rundt på øen inden alt for lang tid.

Herudover kan jeg kun sige, at hvis du får mulighed for at deltage i en ølsmagning med Jan Paul som vært, så gør det! Han er en fantastisk historiefortæller og man lader sig hurtigt drage med på de mange eventyr, der ligger bag øllene.

SKÅL & Velbekomme!

Læs her hvad Jan Paul selv skriver om øllene: 

”Når jeg brygger på Svaneke Bryghus’ Restaurant, så er det netop for at skabemodspil til nørderiet på det nye bryggeri, hvor jeg har alle mulige tekniske remediertil min rådighed. På det lille anlæg tester jeg, om mit intuitive ”touch” til ølletstadigvæk er i orden. Lidt lige som når man freestyler derhjemme i sit køkken, uden opskrift, og kun med det forhåndenværende materiale i køleskab og krydderireol. Kvintessensen i mit øl er tid, balance og ro. Derudover er ingenting hellig for mig:Hverken hvad der er ”comme il faut” eller stilarter. Jeg lader mig styre af erfaring og indsigt.” Brygmester Jan Paul

Svaneke Bryghus startede op som restaurantbryggeri i Svaneke i år 2000, som en af landets pionerer indenfor craft beer. På trods af byggeriet af det nye bryggeri i 2007, har vi beholdt det endnu mindre bryggeri i restauranten, hvor brygmester Jan Paul kan udvikle unikke øl i mindre skala. Hvert bryg er på 1000 liter. Det håndtappes i ca. 45 fade, der nummereres. Svaneke Instinct bryggene er alle håndbryggede, ufiltrerede, upasteuriserede og håndtappede i Svaneke.

På det ny bryggeri – beliggende ca. 500 meter fra restauranten – er den væsentligste forskel at vi brygger 5000 liter af gangen og, at anlægget er state-of-the-art. Begge steder er tid vor hemmelige ingrediens der sikrer, at de ufiltrerede øl får lov til at udvikle den smag og balance vi er kendte for. Meget innovation er foregået på restaurantbryggeriet før øllene er flyttet til det ny Svaneke Bryghus.

AMUSE GUEULE IPA

Stilen er lagt når chefkokken sender sit velsmagende visitkort til den hungrende gæst. Det er derfor ikke tilfældigt at Amuse Gueule IPA er den første øl i vores Instinct Serie. På de små kedler i vores restaurant kan vi alt og gør vialt. Denne Rug IPA danner scene for en sand ”bromance” mellem tysk og amerikansk humle. Den retryggedebayerske ”Mandarina” bliver således bedste venner med den flabede yankee ”Citra”, og en transatlantisk pagtindledes. En seriøs mængde rugmalt lægger bunden for en ordentlig humlefest, med saftige mandekram af harpiks og citrusfrugter. Indholdet af rug gør, at øllet fremstår tåget og har en olieret viskositet, samtidigt med eftersmagen bliver tør og ligetil. Ren mandehørm. Brygget i december 2018.

Overgæret. 6,3 % vol. Økologisk.

RAINY DAY STOUT

Det regner så rigeligt i både Irland og Amazonas junglen. Hvad giver folk under disse himmelstrøg sig til, mens det står ned i stænger, og de sidder og hænger? Kakao hjælper som bekendt på humøret, og det samme gør sig gældende for en Irish Stout, så praktikant Gustav regner den ud og vi brygger en solid sort sag med kakaonibs. Nibsene er tilsat under såvel mæskning samt senere som spritudtræk på gæringstanken, og giver en behagelig bitter kakao smag. Derudover er øllet krydret med den delikate og sære Mosaic humle, som gør, at hele arrangementet får en overtone af bitter engelsk myntechokolade i samspil med de mørke malte. Brygget i december 2017 på Pilsner, Karamel, Special B, Hvede og Chokolade Malt, samt Perle og Mosaic Humle.

Overgæret. 7,1 % vol. Økologisk.

This entry was published on 29/05/2019 at 15:12 and is filed under Øl. Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: