Humle & Mad

Orange Mayhem – Raw Ale

Et vellykket take på en helt anderledes type øl…

Brygget af Michael Hartmann

Alkohol: 4,8%

Flaske: 75cl

IBU: 0

Malt: 70% Pilsnermalt, 24% Münich og 6% Cara Rye.

Stilhed, stilhed, stilhed… Det er vist det, der har været mest af her på bloggen. Men en flytning til Køge, en operation og efterfølgende en lang vinter med mange lægebesøg har sat mange ting lidt på standby. Det betyder dog ikke at min passion for det gode øl er stået af. Tvært i mod, efter lang tids pause så er jeg klar til at kaste mine smagsløg i en masse dejligt øl – nu er det jo næsten maj, og dermed ØLLET måned i Danmark!

Midt i al stilheden var jeg dog så heldig at få lov at teste en helt speciel øl, brygget her i nærheden af mit nye hood. Michael Hartmann er hjemmebrygger og har en stor interesse i gamle gærstammer og en øltype, der kaldes Raw Ale pga. den fraværende kogning. Øllen her havde fået navnet Orange Mayhem – Raw Ale, pga. gæren havde fremtryllet nogle helt fantastiske appelsinnoter.

Øllet dufter helt fantastisk og vinøst af appelsinvin(?!), let eddike og henleder tanker på høøllet fra Herslev Bryghus, som jeg er stor fan af. Faktisk er jeg stor fan af det meste velbryggede sure øl.

Smagen er også noget helt andet en typiske ales og ligger meget mere i båd med gueze og andet sour beer. Den er meget fyldig og fed, og ligger godt helt oppe i ganen. Med fuld spark på det syrlige og en god mælkesyrebakteriekarakter, så formår den virkelig at gøre et sig bemærket. Alkohol er der jo ikke det store af i øllet, og det kan ofte bevirke en lidt kedelig og fad øl, men her er vi i den modsatte grøft. Du får virkelig noget smag og noget kraft, som du ellers kun ser i højalkoholøl. Gæren smager godt igennem, og med sine appelsinnoter, og en lidt urtet nuance, så er vi ude i en øl, som jeg til enhver tid vil drikke igen. Sour beers connoisseurs får helt klart mine varmeste anbefalinger til at prøve kræfter med Michaels Raw Ale, hvis han da har flere tilbage eller måske en dag kunne finde på at sætte dem i produktion?!

Michael skriver selv om øllet:

“Det er jo en gær der stammer fra Litauen, som er gået i arv i generationer. I gamle dage havde hver gård “sin egen” gærstamme – også i Dk. Og denne gær er en sådan gær. En familiegær (ikke min familie) Jeg har fået fat på den, ved at bytte med andre sære gærstammer. Der er ikke tilsat appelsin på nogen måde. Det er alene gær/bakteriers fortjeneste. Og det er blevet ekstra tydeligt, fordi jeg har gæret den ved nærmest urimeligt høj temperatur – hvilket denne gær kultur helt tydeligt er vild med. Der er ingen humle i, for at give bakterierne bedst tænkelige forhold. Tørhumlen sprang jeg også over, for at give gær og bakterier, plads til at skinne. Jeg synes at øllen var så fin som den var. Og så har den jo heller aldrig kogt, hvilket er helt uhørt blandt bryggere i dag. I gamle dage var det dog helt almindelig praksis at lave raw ale, da man jo bryggede i trækar med glohede sten. At urten aldrig har kogt, giver en uklar øl, med lidt mere mundfylde pga. Det højere protein indhold.”

Reklamer
This entry was published on 25/04/2018 at 16:45. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Dansk øl, Håndbryg and tagged , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: