Humle & Mad

Til festival for at finde årets bedste juleøl…

Juleølfestival med Kvickly Allerød i Centerhallen

Julefest, når det er bedst! I hvert fald er det traditionernes tid, tid til røde nervøse velourduge, flot julebeklædning, flæskesteg, de klassiske julehits på repeat, og selvfølgelig JULEØL. Det må være den korte, omend præcise beskrivelse af årets juleølfestival. 

Det viste sig, som altid, at være en fornøjelse. Jeg kunne sagtens skrive stolpe op og stolpe ned om den gode stemning, men jeg vil lade billederne tale sit eget sprog og skynde mig videre til det du nok er mest interesseret i… Hvilke juleøl er et must i år? Du får vores Top 5 til at starte med, og nederst i indlægget kan du se Top 20 listen fra deltagerne af festivalen, samt de resterende 15, som jeg ville smide på en Top 20.  

img_7969

Centerhallen er som altid fyldt og der meldes udsolgt før festivalens start

Top 5 juleøl

  1. Pohjala ‘Joulu ÖÖ’ 
  2. Nøgne Ø ‘God Jul’
  3. Herslev ‘Mark Kirsebær’
  4. Fanø Bryghus ‘Julebryg’
  5. To Øl ‘Julemælk’

Julehygge for alle pengene

At komme i julestemning kan til tider godt være lidt svært (for nogle…), men der skal juleølfestivalen nok redde dig. Hvis du ikke kommer bare lidt i julestemning af at se på alle de juleklædte og storsmilende folk på festivalen, så ved jeg ikke hvad du skal gøre. Det må jo lidt svare til, når børn kommer ind på julemandens værksted. 

 

Julet drikkelse fra nær og fjern

img_2927

Cider House modtager dig med jul og cider på Højbro Plads

Det er ikke kun dejligt juleøl, og noget lidt mindre dejligt juleøl, der er at finde i Allerød Centerhal. Når du engang i mellem lige skal have renset paletten for humle og malt, så står bl.a. Cider House altid klar, til lige at forkæle dig med lidt lækker cider, brandy og deres svar på en gløgg. De er efter eget udsagn også at finde på Højbro Plads indtil jul. 

Derudover skal jeg også altid liiige forbi og drikke en smule kastagnelikør, hos de steder der tilbyder det. Kastagnelikør er fantastisk, og har du ikke prøvet det endnu, så se at komme afsted. Der bydes også på Ultrapress og julesnapse, og på de såkaldte dessertøl fra Holbæk. 

img_2928

Prima Beer var vel mødte med store smil og MASSER af juleøl

img_2916

Christian fra Ugly Duck &  Helge fra Herslev Bryghus byder på frisk, velbrygget, dansk julebryg – SKÅL

Godt selskab og god øl går oftest hånd i hånd…

For hvad er en god oplevelse uden nogen at dele den med? Af erfaring må jeg sige, at ølbranchen altid byder på et stort smil og en skål! Hvis du tuller rundt og føler dig lidt alene skal du bare snakke lidt om øl med den første og bedste, for venlighed og snaksalighed er egenskaber, der kendetegner de fleste i branchen; kunde, forhandler, brygger eller sælger… Og så er denne lille festival også så lille og traditionsrig, så hvis du først har haft en ven med, så ser du ham/hende nok igen et af de følgende år. 

img_2933

img_2971

Tak til Bo for den altid hyggelige festival

Bo fra Kvickly Allerød har som altid sørget for at vi fik en hyggelig lille festival, hvor vi blev klogere på årets juleøl 2016. Dog er jeg langt fra enig i festivalens Top 20, som alle gæster kunne stemme på. Du skal dog ikke snydes for den, så derfor får du den her:

Deltagernes Top 20-liste ser sådan ud:

  1. Fur ‘Christmas Ale’.
  2. Hornbeer ‘Julegrisk’
  3. Skands ‘Julerød’
  4. Nøgen Ø ‘Julequad’.
  5. To Øl ‘Julemælk’.
  6. Skands ‘Skands Julebryg’.
  7. Herslev ‘Stjernebryg’.
  8. Mikkeller ‘Santa’s Little Helper’.
  9. Fanø ‘Juleporter’.
  10. Flying Couch ‘Phister de Noel’.
  11. Herslev ‘Juleøl’.
  12. Nøgen Ø ‘God Jul’.
  13. ‘Lump of Coal’.
  14. Holbæk Bryghus ‘Juledessert’.
  15. Holbæk Bryghus ‘Julebryg’.
  16. Thisted ‘Skt. Nikolaus’.
  17. Bøgedal ‘Mørk Jul’.
  18. Hornbeer ‘Winterporter’.
  19. ‘Pohjala Joulu ÖÖ’.
  20. Skovlyst ‘Øko Julebryg’
img_2918

Bo siger hej og tak for i år…

De sidste 15 på min egen liste ser sådan ud: 

  1. Flying Couch ‘Phister de Noel’
  2. Nøgne Ø ‘Julequad’
  3. Amager Bryghus ‘Winter in Bangalore’
  4. Rocket Brewing ‘Going Home 4 Christmas’
  5. Randers ‘Jule IPA’
  6. De Dolle Brouwers ‘Stille Nacht’
  7. Beer Here ‘Jule IPA’
  8. Brewdog ‘Hoppy Christmas’
  9. Bøgedal ‘Mørk jul #3’
  10. To Øl ’Surt til’
  11. Berentsen ‘Jule Avec’
  12. Munkebo ‘Ulvrun’
  13. Syndikatet ‘Synderen’
  14. Ugly Duck ‘Hoppy Christmas’
  15. Holbæk ‘Juledessert’ – dog ikke rigtig en øl

Jeg må dog sige, at hvis jeg havde haft mulighed for at nå hele listen rundt, så havde resultatet måske været lidt anderledes. Jeg er bl.a. lidt ked af at jeg aldrig nåede at smage Hornbeer, Warwik og Jacobsen. Men det kan jo nås endnu. 

Så må du jo selv vurdere, hvilken liste, der passer bedst til dine smagsløg, og så ellers begynde at smage dig igennem, så du er klar til julefrokost og juleaften.

img_2919

Husk flæskestegssandwichen!

SKÅL & Velbekomme

P.S. Næste års juleølfestival finder sted 18. november

Se også Allerød Lokalavis for mere info.

This entry was published on 22/11/2016 at 16:40. It’s filed under Øl, Festival, Juleøl, Top 5 and tagged , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: