Humle & Mad

På nye eventyr…

Siden jeg sidst var ved tasterne, er der sket rigtig meget. Både i verden og indenfor hjemmets fire vægge. Covid-19 hærger nu på 10. måned og det ser ikke ud til at vi slipper fri inden 2021. Herhjemme har det også medbragt nogle forandringer. Tingene tog lige pludselig lidt længere tid end planlagt, men sådan er livet jo.

Jeg er langt om længe (ja, kommunen skulle lige åbne igen oven på coronanedlukning) kommet i jobafklaring og ELSKER det! Altså ikke så meget det at blive vurderet og vendt og drejet, men stedet jeg er landet. I foråret fik vi forlænget vores ophold i Vietnam, og min opstart blev udskudt, og jeg så det her opslag om kommunikation på sociale medier hos Mjødgård. Men så gik sommeren med lukket kommune og så var den mulighed nok besat – men man skal jo ikke sådan blot antage at døren er låst før end at man har prøvet at tage i håndtaget. Så jeg greb telefonen og kontaktede Mjødgård, der til min store glæde havde plads til endnu en på teamet.

Noget af min coronafamilie i Vietnam ❤

Hos Mjødgård

Så nu sidder jeg hos Mjødgård og gør mig klog på SoMe, marketing og PR og idéudvikler alt den kan trække og krydser alt hvad jeg har for at jeg bliver tilkendt fleksjob i december og at eventyret kan forsætte. For helt ærligt – hvilket eventyr ender med… og så mistede prinsessen alt hun havde kæmpet for og måtte lade sig skille fra sin prins for at få en indtægt og føle sig som et selvstændigt og selvforsøgende individ pga. det der gensidigforsøgerpligt?! Nej vel?

Og Mjødgård er jo lige min boldgade – godt nok er det ikke øl de brygger, men det er et håndbrygget kvalitetsprodukt. En mjød som er lavet på gedigne råvare fra lokalsamfundet. Et produkt som prioriterer bæredygtighed og naturens orden. En drik, hvor renheden skinner igennem og den naturlige smagsoplevelse står i centrum. Her passion og arbejdsomhed og det smitter!

Vintermjøden er på vej…

Mjød i glasset

Jeg nyder allerede at udforske mjødens univers endnu mere. Tidligere var det mest Copenhagen Mead Company som stod på hylderne herhjemme, men nu har de altså fået selskab. Det er to meget forskellige typer mjød – men begge af tårn høj kvalitet.

Lige for tiden nyder vi om aftenen at drikke Mjødgårds Hyldemjød til ost og hjemmebagt knækbrød. Skovmjøden sniger sig ofte hen ved siden af den helt mørke chokolade som jeg er stor fan af. Og tidligere på sommeren hoppede Copenhagen Mead Companys Black Currant op i glasset til lidt tonic og havde en fest ude ved bålet.

Det næste der kommer til at ske er nok at vi skal lege lidt med mjød i cocktails og så selvfølgelig drikke Vintermjød fra Mjødgård og Kirsebærmjød fra Copenhagen Mead Company hele julen og spise abnorme mængder ris ala mande! Fordi vi kan!

Følg med!

Hvis du har lyst til at følge med i hvad jeg går og laver hos Mjødgård, så hop over og find os på Facebook eller Instagram og følg os – så lover jeg at holde dig opdateret!

Kender du en anden god mjød som jeg bare MÅ smage? Så skriv lige – det er altid godt med inspiration.

This entry was published on 20/10/2020 at 09:37. It’s filed under Øl and tagged , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: