Humle & Mad

Små ølanmeldelser – Stigbergets West Coast IPA

Navn: Stigbergets West Coast IPA

Bryggeri: Stigbergets Bryggeri

Type: IPA

Vol.: 6,5%

Flaske, 33 cl

Ratebeer: 98/99

Indkøbsmulighed:

Online:

Best of Beers

Kihoskh

Havnens Vin

Offline:

Systembolaget

 

Stigbergets West Coast IPA 

Det svenske bryggeri med et hype, som ingen ende vil tage har bragt med sig en lille havmåge og friske humler…

Duft: 

Dette er ikke Stigbergets verdensberømte GBG ’16 IPA, men på duftfronten synes der nu ikke at mangle noget for at den kunne hyldes verden over. Det er en utroligt frodig og frisk brise af mango og passionsfrugt som du mødes af. En let syrlighed får et pust af frisk græs, som bølger ind i dine næsebor og ender med at få mundvandet til at løbe…

Smag: 

Hvad du kan forvente dig af en IPA i smag og fylde svinger meget fra bryggeri til bryggeri. Her hersker dog ingen tvivl om, at du får den fulde pakke, hvor der er tænkt på det hele. Ingen ubalance bruser ind og forstyrrer smagsoplevelsen. West Coast IPA er fyldig og rund, men mild og på ingen måde maltsød og tung. Dine smagsløg forkæles med noter af solmodent korn, nyslået græs, humle så frisk som vestenvinden og nærmest uden bitterhed. Vi taler AROMAHUMLE en masse! Dette er nærmest humlejuice på et leje af mild malt. I sandhed en meget grøn smagsprofil.

Bedømmelse: 

Stigbergets West Coast IPA formår virkelig at trække tankerne hen på den solbeskinnede svenske vestkyst. Her sprøjter saltvandet om kap med de friske humler og den perlende kulsyre. Profilen er så balanceret, at man faktisk skulle tro at der var vindstille på vestkysten, men den gennemførte humleprofil vidner klart om skum på bølgetoppene. Der er virkelig smag og karakter i denne west coast IPA, og jeg er lige ved at tro at jeg foretrækker den frem for deres GBG ’16  IPA, som jeg har fået på fad en enkelt gang.

Karakter: 9 af ud 10

Etikettetekst: Ingen

Hvis du er nysgerrig efter flere ølanmeldelser, så tjek de tidligere her på bloggen.

SKÅL & Velbekomme!

Reklamer
This entry was published on 07/02/2017 at 17:30. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Svensk øl and tagged . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: