Humle & Mad

Små ølanmeldelser – What would black Jesus do?

Name: What Would Black Jesus Do?

Type: Black IPA

Vol.: 7,3%

Flaske, 33 cl

Indkøbsmulighed:

Indtil videre kan øllet drikkes på Nørrebro Bryghus, hvor det også brygges. Senere vil det være at finde på andre restauranter landet over, og måske i få udvalgte ølbutikker. Oplægget vil dog altid være begrænset til den mængde tankerne på Ryesgade kan indeholde.

What Would Black Jesus Do?

Duft

Jeg får lyst at dykke ned i glasset. Øllens duft sprudler simpelthen af FRISK humle – mosaic og simcoe i rå mængder. Jeg tror øllen dufter som det ville dufte, hvis din græsplæne var groet til i humle og du lige havde slået den… De mørke ristede noter holder sig pænt i baggrunden og venter med at afsløre deres formåen.

Smag

Som det første mødes du af meget frisk aromahumle, nærmest tropisk. Som i en humleregnskov?! Men så kommer det sorte også virkelig til sin ret og giver øllen en god bund til den vilde humle. Der bydes på hårdtristet malt, nærmest sort espresso og brændt brød. Sødmen er nærmest som fra frisk frugt frem for tung og klistret maltsødme. Det fungerer bare! Det der afrunder smagen er en god syrebalance, der får øllen til at hænge smukt sammen. Tropisk humle, sort malt og frisk og sprød sødme!

Bedømmelse

Kalenderen skriver januar, men jeg får lyst til en rigtig ‘murican BBQ! 

BRAW formår virkelig at komme godt ud af starthullet – der er fart over feltet og der er ikke sparet på noget. Det er tydeligt at smage at der er brugt gode råvarer til det gode øl, og som jeg tidligere nævnte, da jeg kårede Rye So Serious som den bedste øl i 2016, så er hele brandet og arbejdet bag det meget gennemført og lækkert. img_3470What would Black Jesus do giver mig virkelig lyst til at smide skoene, invitere alle vennerne på BBQ og og fylde en balje med is og BRAW-øl, og så ellers lade solen gøre resten af arbejdet. Jeg er vild med sorte IPAer, når de er så gennemførte som denne. Måden det ristede og hårde mødes med de fine og friske humlearomaer, uden at øllen bliver tung, tiltaler mine smagsløg meget. I dig it! What Would Black Jesus Do? er en black IPA med fart over feltet, og den er en oplevelse som du ikke skal spare dig selv for, hvis du også finder kombinationen af sort og humlet interessant.

Karakter: 9

Etikettetekst: Black IPA brygget med amerikanske humler. Ristet og humlefrisk. Hvem ved om svaret i den sidste slurk?

Hvis du er nysgerrig efter flere ølanmeldelser, så tjek de tidligere her på bloggen.

SKÅL & Velbekomme!

 

BRAW: I følge urban dictionary og et par kloge folk, så betyder ordet noget i denne stil:

Unintelligible, yet somehow mysteriously compelling, Scots word for grand, fine, super, etc
It’s a braw, bricht, moonlicht nicht t’ nicht

(Translated into lesser English:
It’s a superb, bright, monnlit night tonight)

Altså noget der er godt og rart! Helt vildt meget faktisk!!!

 

This entry was published on 12/01/2017 at 15:22. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Dansk øl and tagged , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

3 thoughts on “Små ølanmeldelser – What would black Jesus do?

  1. Flot anmeldelse Sandra – sprogligt fantasifuld og semantisk information – jeg bliver helt tørstig!
    kh Erik

    Like

  2. erikskovenborg on said:

    NB! Der skulle i min kommentar have stået: sprogligt fantasifuld og semantisk informativ…

    Fra: Humle & Mad [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 12. januar 2017 15:22 Til: Erik Skovenborg Emne: [Nyt indlæg] Små ølanmeldelser – What would black Jesus do?

    Humle & Mad posted: “Name: What Would Black Jesus Do? Type: Black IPA Vol.: 7,3% Flaske, 33 cl Indkøbsmulighed: Indtil videre kan øllet drikkes på Nørrebro Bryghus, hvor det også brygges. Senere vil det være at finde på andre restauranter landet over, og måske i få udvalgt”

    Like

    • Mange tak skal du have Erik. Det glæder mig at høre – må også tilstå at jeg også selv bliver det. Synes at Emil Rosendahl, der står for at brygge BRAW, gør et godt arbejde med den frisk humle. Jeg ser frem til at få det serveret til øllet. I weekenden spiste vi middag på Nørrebro Bryghus, men desværre var det kun en enkelt øl i øl-menuen, der var ny og spændende. Ellers var det gamle kendinge, der også fåes på flaske i dit nærmeste supermarked. Havde forventet lidt mere!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: