Humle & Mad

Årets ølbar 2016

Et sted i Danmark…

Dagens kåring er en kategori, hvor der virkelig har været knald på i år. Det er poppet op med nye ølbarer overalt i Danmark. Hvor er det FEDT! Jeg har desværre ikke haft tid til at besøge dem alle endnu, men det kommer forhåbentlig – man skal jo have sig et nytårsforsæt.

Derfor bliver dagens kåring selvfølgelig med det forbehold at jeg måske havde valgt anderledes, hvis jeg havde nået alle de nye danske ølbarer. For, hvis jeg skal til at tænke alle de nye smarte i udlandet med, så bliver jeg vist ikke færdig med at tænke i dag… Nogle gange skal man kende sine grænser.

Årets ølbar 2016

Årets ølbar 2016 er faktisk en udvidelse af et af de steder som jeg holder meget af her i KBH, og hvor jeg i mange år har slået mine folder… Da baren offentliggjorde sin udvidelse til Aarhus, blev jeg meget glad, da det ville give mig to steder at vælge imellem når jeg engang i mellem tuller rundt i latinerkvarteret og deromkring.

 

 

Det er Mig & Ølsnedkeren jeg snakker om – den københavnske Ølsnedkers jyske fætter, sådan ca. Grunden til at valget er faldet på lige den bar, frem for så mange andre smarte barer er, at jeg er vild med deres koncept med hjemmebrygget øl, intet fancy der, og så er det altid friskt. Specielt indenfor det seneste 1-2 år er der virkelig sket en masse for Ølsnedkeren, så vidt jeg ved kom en mand ved navn Coy Eakes ind i billedet og legede julemand med en stor sæk humle. Det førte åbenbart til at jyderne ikke længere ville undvære det friske øl, og så blev der erobret nogle lækre lokaler i Mejlgade (og den gade er jo dejlig!) og en ny ølbar blev født.

Mig & Ølsnedkeren er en hyggelig lille bar, der modsat Ølsnedkeren også serverer lidt fremmed øl, som er brygget udenfor Ølkollektivet i Gørløse. Det synes jeg nu er meget fint, da man så med jævnlige besøg har lidt mere at vælge imellem.

Når du kommer ind på Mig & Ølsnedkeren mødes du af et sæt trapper der enten fører dig op til baren, og de venlige bartendere, eller ned i kælderen, hvor du kan hygge i stearinlysets skær og evt. lave lidt broderi, hvis du er til den slags… Bartenderne er altid søde til at guide og vejlede, og der bliver aldrig sagt nej, hvis du gerne vil smage på fadøllet inden du bestemmer dig for den helt rigtige øl. Jeg synes at stedet har en god størrelse, akustikken kunne måske godt blive liiidt bedre, men stemningen er god og rar. Jeg ser frem til at besøge stedet mange gange fremover, og der er jo ikke så langt ned til den jyske Fermentoren derfra, så man kan veksle lidt imellem de to dejlige steder.

screen-shot-2016-12-14-at-20-20-50

Jeg har åbenbart drukket øl i stedet for tage billeder, så dette er mit eneste her fra… 

Tillykke til Mig & Ølsnedkeren, med titlen som Årets Ølbar 2016, her fra Humle & Mad. 

SKÅL & Velbekomme!

Ps. hvis noget skulle gøre stedet endnu bedre, så ville det da være, hvis de gik sammen med en lokal slagter eller noget i den stil og begyndte at sælge ølpølser… Måske gør de det allerede, og så er det ALT for lang tid siden at jeg sidst har været der!

De andre danske ølbloggeres kåringer kan du se lige her på deres egne ølblogge:

Reklamer
This entry was published on 14/12/2016 at 20:49. It’s filed under Årets ..., Øl, Drik øl i byen and tagged . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

2 thoughts on “Årets ølbar 2016

  1. Pingback: Årets Ølbar 2016 – Basement Beer Bar – Rookiebeers

  2. Pingback: Kompasset – viser altid vejen til godt øl | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: