Humle & Mad

Det gode ØL!

Viden, viden, viden – kan man nogensinde få nok? Jeg hungrer i hvert fald altid efter at udvide min viden og kendskab indenfor de emner, der har fanget min interesse. Lige for tiden er jeg dog lidt begrænset, da jeg har problem med at læse og bruge en skærm, men hvor der er en vilje er der en vej! Lydbøger og podcasts bliver slugt råt, og samvær med vidende mennesker, der gerne deler ud af denne, hjælper bestemt til stimulering af min vidensbegærlighed. MEN! Der er altså bare noget specielt ved bøger. De kan noget mere, i hvert fald for mig. Og det plager mig at jeg ikke bare kan tæske en bog igennem fra ende til anden lige for tiden. 

Jeg har dog fundet en måde fortsat at nyde bøgerne på, og det er ved hjælp af verdens bedste kæreste. Vi er simpelthen begyndt at dyrke højtlæsning. En god øl i glasset, lækker belysning og så læser han ellers højt. Det kan varmt anbefales i stedet for altid at glo ind i skærmen. 

Lige for tiden står den på Frankensteins monster og litteratur om øl. Sidstnævnte er grundlag for denne post, for de venlige folk fra Forlaget Praxis har ladet mig studere og anmelde bogen:

     DET GODE ØL

DET GODE ØL er skrevet af Bjarke Bundgaard og henvender sig til dig, der vil være noget om øllets oprindelse, øllets opbygning, øllets stilarter, øllet servering, pg meget andet. En god dansk grundbog til dig der godt kan lide øl. Bogen er på godt 250 sider og er udgivet 4 gange. Jeg sidder og kigger i 4. udgaven, som er fra i år.

Bogen er overskueligt opbygget med følgende emner, fint farveopdelt og visuelt tilgængelig med en masse billeder, faktabokse og gode overskuelige overskrifter.

Indhold:

  • Øllets historie
  • Øllets ingredienser
  • Øllets brygning
  • Øllets regioner
  • Øllets typer
  • Sans dit glas
  • Øl og mad

DET GODE ØL tager udgangspunkt i den pædagogiske tilgang til øllet, og her kan alle være med. Det må siges at være en god grundbog for dig, der ønsker at udvide din viden om øllet. Jeg glæder mig i hvert fald til at vi er nået hele vejen igennem bogen.

Bogen lægger ud med en god introduktion til, hvor øllet har sin oprindelse, og hvordan øl er end med at blive til det vi i dag kendetegner som øl; vand, malt, humle og gær…

Når man selv brygger en smule øl giver bogen et fint indblik i, hvilken betydning de forskellige ingredienser har for dit bryg. Den indholder oversigter over de mest almindelige malt- og humlettyper og råfrugt benyttet i øllet. Dog savner jeg lidt, at der var et par lidt nyere eksempler med, da bogen jo er genudgivet i år. Specifikke gærstammer står der heller ikke meget om, og det savnes, da det jo har stor betydning for det endelige bryg. Jeg håber at Bjarke Bundgaard vil tage det som en opfordring, hvis der skulle komme en 5. udgave.

Endvidere tages du med på en kort rundtur til øllets regioner verden over, og får et smugkig ind i de forskellige regioners ølkultur. Nu hvor du så har det mest basale om øllet på plads, tager Bjarke dig med et skridt videre og introducerer dig til alle øllets mange stilarter og de nuancer, der følger med disse. Det er nu ved at være tid til rigtig at smage på det øl, du drikker. Ikke bare slukke tørsten, men rigtig smage på det, sanse den øl du sidder med i hånden. Der er mange indtryk at forholde sig til – flaske, etikette, stilart, duft, udseende, opskænkning, glas, etc… Det hele rundes af med et afsnit om øl og mad i skøn forening, så du ikke efterlades med information til halv god aften, men kan fulde den med mad, der passer til øllet, eller omvendt.

Bogen kommer godt rundt i øllets verden, men stilen i bogen er vist ved at være lidt retro, retterne og øllene har et par år på bagen og kunne godt trænge til et lille nutidigt løft. Men den faglige viden virker ikke forældet. Der er stadig en masse at lære på trods af det mindre moderne islæt.

Bogen byder desuden på gode ordforklaringer, en god oversigt over de mere tekniske betegnelser for fejl i smag og duft, som du kan finde i øllet og inspirerer til at grave endnu dybere i øllets verden.

Der er dog et par ting som jeg håber at Forlaget Praxis og Bjarke Bundgaard vil tage til efterretning til næste udgave; korrekturlæsning (!!!), ønsket om et glutenfrit afsnit, der kan fortælle lidt om, hvordan glutenfrit øl hænger sammen (det er jo stort for tiden), lidt om den kære dåseøl, som bliver tilsidesat til fordel for flasken, på trods af at den ellers vinder mere og mere indpas hos craft beer producenterne verden over.

Når det er sagt, så vil jeg anbefale dig at kigge lidt nærmere på bogen. Der er meget at lære.

Hvis du allerede er super nørd, så skal du måske op på et lidt højere niveau, men er du “blot” ølglad, ølentusiast eller ønsker at udvide den basale viden om øl, så er der mange timers læsning at finde i DET GODE ØL.

SKÅL og VELBEKOMME! 

 

Hvis du har fået blod på tanden mht. øllitteratur, så tjek også min anmeldelse af Til ØLLET

This entry was published on 08/12/2016 at 16:15. It’s filed under Øl, Beer Living and tagged . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

2 thoughts on “Det gode ØL!

  1. erikskovenborg on said:

    Kære Sandra

    Det fungerer jo fint – og god anmeldelse af bogen, som jeg tror er en fagbog i tjeneruddannelsen.

    Lidt lægelig nysgerrighed: hvorfor kan du ikke læse?

    Mange hilsner,

    Erik

    Fra: Humle & Mad [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 8. december 2016 16:40 Til: Erik Skovenborg Emne: [Nyt indlæg] Det gode ØL!

    Humle & Mad posted: “Viden, viden, viden – kan man nogensinde få nok? Jeg hungrer i hvert fald altid efter at udvide min viden og kendskab indenfor de emner, der har fanget min interesse. Lige for tiden er jeg dog lidt begrænset, da jeg har problem med at læse og bruge en skæ”

    Like

    • Det var godt 🙂 Mange tak skal du have. Det er jo spændende at se, hvor stor forskellen er på de forskellige ølbøger, der er på markedet. Det er jo svært at få fat i en bog, der rummer alt det man gerne vil vide. Specielt med den fart som branchen har for tiden…

      Det med at læse/bruge en skærm er fordi jeg for lang tid siden havde en hjernerystelse, jeg havde som sådan fået styr på den og var i gang med min kandidat. Men i marts blev jeg ramt af en virus, der endte med at byde på en omgang viral meningitis. Det mener lægerne så har genudløst nogle af de gamle gener fra hjernerystelsen. Om der går måneder eller år, inden jeg kan læse optimalt igen, må tiden vise. Lige nu byder meget mere end et par minutters læsning på kvalme, svimmelhed og derefter hovedpine og udmattende træthed. Hvis du skulle have nogle som helst tips og tricks til udbedring af problemet, så modtages disse med kyshånd!

      Mange hilsner,
      Sandra

      Like

Skriv et svar til erikskovenborg Annuller svar