Humle & Mad

Til Øllet

 – en ny bog om øl & mad i skøn forening…

img_2896

Til Øllet; sund med øl i glas og gryde

Til Øllet

Der er kommet en ny bog på gaden til de ølglade danskere – og så lige her før jul… Så du kan jo læse min lille anmeldelse af bogen og overveje om den ikke skal på ønskesedlen.

Bogen hedder kort og godt: TIL ØLLET

Den er skrevet af to læger Arne Astrup og Erik Skovenborg i samarbejde med forlaget Klim. Bogen tager udgangspunkt i øl og mad, og i øllets påvirkning af vores helbred. Det er en anden vinkel end hvad man er vant til i de ølbøger, der allerede findes på det danske ølbogmarked.

Bogen er opdelt i tre dele. Den første del er en fin og nøje introduktion til øllet, således at du længere henne i bogen har helt styr på, hvilke øl, der kan hvad, og hvordan du opnår det bedste resultat, når der skal øl i en opskrift. Anden del er nemlig meget resultatorienteret, da den byder på et væld af opskrifter, der er udviklet i samarbejde med danske kendiskokke, og udført af kokkeelever fra Aarhus kokkeskole. Alle opskrifter er udviklet med udgangspunkt i det gode øl, og byder på øl og opskrifter i alle niveauer og prislag, så du kan med bogen ved din side begynde din udvikling som ølnørd og superkok. Tredje del af bogen tager dit helbred under kærlig behandling, og gennem et større studie af, hvordan øllet påvirker forskellige sygdomme og helbredstilstande i livet guides du til, hvordan du opnår den bedste livskvalitet med det gode øl i hånden. Uden at afsløre for meget kan jeg vist godt sammenfatte et motto: “Alting med måde.”

Bogudgivelse på Carlsberg Museum

Da bogen udkom var jeg så heldig at være inviteret med som gæst. Erik Skovenborg var faldet over min blog, og som han så fint fremlagde det, så er min passion for kombinationen af øl og mad jo lige i skabet, når det kommer til deres nye bog; Til Øllet. Bogudgivelsen fandt sted på det gamle Carlsberg Museum, og omgivelserne i sig selv kunne jeg skrive lange indlæg om, men jeg tror jeg gemmer det i hukommelsen, og så vil jeg opfordre dig til at besøge museet ved næstkommende lejlighed. Det må siges at være en sand perle af smuk arkitektur og indretning fra en svunden tid.

Dagen bød på et nydeligt dækket bord, og på godt selskab fra Jacobsen og de tre mand bag bogen. Foruden at smage lidt på noget af det gode øl fra bogen blev der budt på smagsprøver fra bogens mange opskrifter. Jeg kan med det samme fastslå at disse retter skal afprøves herhjemme indenfor nær fremtid.

Menuen så sådan her ud:

Kyllingepaté. Den klassiske kyllingepaté er altid er sikkert hit herhjemme, og når den så laves med øl i opskriften og ikke kun ved siden af, ja så må det jo være dobbelt godt!

Patéen findes på side 131 i bogen

Hovedretten bød på ølbraiserede oksehaler, hvilket jeg havde gået og savlet over nogle dage forinden, efter at brødrene Price havde præsenteret en opskrift… Kødet var mørt som bare f…en! Og balancen i retten i top – så smut bare ned og køb oksehaler med det samme. [Hvad for noget øl var der i?]

Oksehaler findes på side 165 i bogen.

 

Desserten blev præsenteret med en Jacobsen Porter, og bød ellers på is og budding, begge med øl. Det var en himmelsk lille mundfuld, som du sagtens kan byde dine gæster til jul og nytår.

Isdesserten findes på side 153 i bogen.

img_2899

 

Jeg mener helt klart, at det var en ret vellykket måde at spendere en et par frokosttimer på, og hvis de to herrer, Erik og Arne, skulle finde på at holde et oplæg om emnet, så vil jeg gøre mit for at komme som tilskuer. For man kan jo altid lære lidt nyt og udvide horisonten en smule.

SKÅL og VELBEKOMME! 

 

Om bogen:

TIL ØLLET

til-ollet

Erik Skovenborg, Arne Astrup

Pris: 249,95

Et boom i antallet af gode ølbarer og mikrobryggerier vidner om danskernes fornyede interesse for kvalitetsøl på fad og flaske. Samtidig har godt øl fra starten været en vigtig medspiller i det nye, nordiske køkkens visioner om at udforske den hjemlige naturs potentiale for nye smagsoplevelser.

’Til øllet – sund med øl i glas og gryde’ er en opskrifts- og opslagsbog, der bringer svar på en lang række spørgsmål fra både nysgerrige øldrikkere og mere erfarne ølentusiaster. Den handler også om, at øl med måde har mindst de samme sundheds­effekter som vin!

Bogen er delt op i tre hovedafsnit:

Øllets kulinariske aspekter

Opskrifterne og kokkene 

Øl og helbred

 Bliv inspireret af lækre madfotos, gå i køkkenet med 18 danske stjernekokkes øl-opskrifter og bliv klogere på, hvorfor øl er sundere, end vi tror.

This entry was published on 14/11/2016 at 16:24. It’s filed under Øl, Beer Living, Mad and tagged , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

One thought on “Til Øllet

  1. Pingback: Det gode ØL! | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: