Humle & Mad

Små ølanmeldelser – Svadilfare

Navn: Svadilfare fra Munkebo

Type: Glutenfri saltlakridsporter
Vol.: 5,9 %
Flaske, 33 cl
Indkøbsmulighed:
Online butikker:
Boxbeers

Voldby Købmand

Fysiske butikker:
Lad mig endelig vide, hvis du ved det…

Duft:
Saltlakridsporter… jeg er ikke just lakridsfan, så jeg forventede nok ikke den mest positive duft, men jeg blev behageligt overrasket. Mild malt, sød lakrids, næsten ingen humle, er hvad der møder dine næsebor. Det bliver kombineret med blid sødme og god chokolademalt. Slet ikke et skidt udgangspunkt for en saltlakridsporter.
Smag:
Efter en mild start, så er der lidt mere gang i den flydende del af øllet. Det er en porter, men det er en let en af slagsen. Desværre bliver den lidt lette krop overdøvet af en lidt vel karboneret tilstand. Hvis vi prøver at se bort fra det, så er der en god ristethed, og lakridsen spiller fint op og falder i balance med malten. Men den er altså lidt tynd, og jeg savner mere maltfylde og færre bobler. Det er dog rart med et bud på glutenfri mørk øl. Og du skal ikke lade dig forskrække af lakridsen – den ligger fint i baggrunden og overdøver ikke øllen.
Bedømmelse:
Svadilfare er bestemt en anderledes glutenfri øl, den skulle jo faktisk være en saltlakridsporter, men jeg må nok indrømme at jeg ikke er overbevist om at det er en øl, jeg vil finde frem når jeg skal hygge mig i kulden og trænger til noget kraftigt øl. Svadilfare er let, meget boblende og med en fin sødme og ristethed. Hvis jeg stod til en fed koncert og havde valget mellem de typiske lidt mørkere fadøl og Svadilfare, så ville jeg da klart vælge den glutenfri saltlakridsporter, for der er altså lidt mere gang i den, end hvad man ellers ser på det glutenfri marked for mørke øl. Jeg ser den nok mere som en fadøl, end en hygge på sofaen øl. Den gør sig sikkert også fantastisk til madlavningen, hvilket jeg kan forestille mig at mange glutenintolerante til tider kunne savne, for er der noget bedre end lige at smide lidt øl gryden? Det må testes ved lejlighed!

Karakter: 5
Etikettetekst:
Mørk og fyldig porter, brygget med masser af finsk saltlakrids. Sorte malte og humlebitterhed,lige tilpas til at give en porter balance.


Hvis du er nysgerrig efter flere ølanmeldelser, så tjek de tidligere her på bloggen.

This entry was published on 02/11/2016 at 16:51. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Dansk øl, Glutenfri and tagged . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

One thought on “Små ølanmeldelser – Svadilfare

  1. Pingback: Chili sin carne med mørkt øl | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: