Humle & Mad
top 5 øl-gadgets

Top 5 øl-gadgets, som vil forbedre din livskvalitet markant!

Nogle gange oplever jeg, at der er visse ting som jeg ikke tidligere var klar over fandtes, men når jeg så først har opdaget disse ting, så bliver livet ikke helt fuldendt før disse ting er en del af mit liv (jeg er sikker på, at du oplever noget lignende med jævne mellemrum?!?) – ting der helt sikkert forøger min livskvalitet markant! 

Det er gadgets jeg taler om! Fantatiske opfindelser, som skriger på at blive taget i brug. Derfor får du her min top 5 over øl-gadgets, som jeg mener at du bare MÅ eje. Jeg venter i hvert fald tålmodigt på at jeg en dag kommer til at eje dem alle… Så faktisk er det her blot min tjekliste for fremtidige indkøb og ønsker. 

Top 5 Øl-gadgets

Juggernaut

– Dette er simpelthen den mest fantastiske opfindelse! Så er det sagt! Der er nogle smarte typer, som har lavet en super let growler i stål, så den er super nem at have med i parken, på vandreturen eller andre steder, hvor du ikke lige orker at slæbe din tunge glas-growler med. MEN det er ikke alt! De har lavet et system til Juggernaut, der gør at den også kan benyttes som fustage (SAY WAHT?!?!!!) så du altid har friskkarboneret øl med på turen. Eller hvis du lige har lavet en omgang frisk hjemmebrygget IPA, som du ikke gider flaske inden du får gæster over til øl og hygge.. SMART MUCH! Så faktisk så bliver dit liv ikke helt igen, før du ejer denne herlighed! Juggernaut 4-EVER!!!

Brew Nanny

*UPDATE: BrewNanny ser åbenbart ud til at være gået nedenom og hjem. Der er i hvert fald total stilhed fra deres side og deres backer på Kickstarter får ingen updates eller deres produkt. Jeg havde faktisk læst om BrewNanny på en anden side og så var købslinket bare til Kickstarter – beklager den dårlige research fra min side.

– Hvis du lige som jeg er en lidt distræt type, men alligevel gerne vil nå en masse og allerhelst holde styr på det hele online, ja så er det her din ven i nøden! Brew Nanny er en hjælpende hånd til dig, der ynder at brygge dit eget øl, og som godt kan lide nørdet teknik. Brew Nanny hjælper med at holde styr på fermentering, temperatur og lys i dit bryg. Den vigtige information sender Brew Nanny så til fx din smartphone, hvor du kan holde øje med at dit øl ender i perfektion – også når du ikke står på hovedet over brygget. Den lille bryg-barnepige, som den vel hedder på dansk, er lavet så smart at den passer i hullet, hvor du normalt placerer din gærlås, og har samme funktion som en gærlås. Den slutter tæt, men lukker den CO2 ud der opstår under fermenteringen og sørger for at der ikke kan komme skidt og kanel i dit bryg.

E-Cool

– Dette her er din nye bedste ven i den kommende sommer! Når du først har opdaget at E-Cool eksisterer, så bliver du simpelthen nødt til at eje denne. Hvis du har en have vel at mærke. Eller du kan selvfølgelig også bare grave den ned i en park i nærheden, men chancen for at nogen unge rødder snupper dine kolde øl er nok stor. For det E-Cool kan er, at den kan køle dine øl på en energimæssigt miljøvenlig måde. Du graver simpelthen vidunderet ned, således at jorden køler dit øl, og du ved hjælp af et simpelt hejsesystem kan hente dine øl op til overfladen. Du er altså miljømæssigt med på moden samtidig med at du får en masse kolde øl, som du kan nyde i selskab med din gode samvittighed og måske en ven eller to…

Brew Hug

– Hvis du er en ægte ølnørd, så har du helt sikkert også stået i den situation at skulle transportere øl langt og evt. også med fly? Det er ikke altid let og få pakket de små babyer godt ind og være sikker på at de overlever den lange tur. Nogle bruger bobleplast, nogler bruger bleer, nogle har sikkert nogle andre sjove idéer, men det korte af det lange er at du hver gang skal finde på noget nyt og evt. ud og lede efter indpakningsmuligheder. Det problem er dog ovre med Brew Hug, der sørger for at du let og simpelt kan transportere dit øl, uden at skulle frygte for øllets sikkerhed. Du kan altså trygt lægge dig tilbage i flyveren og nyde en halvkedelig, overpriced øl, mens dine medbragte øl hygger sig trygt og godt i din bagage.

Beer Hanger

– Pladsproblemer i køleskabet? Det har jeg i hver fald ofte! Og specielt når der er lagt op til en aften med masser af dejligt øl og godt selskab. Alting er stablet og vælter rundt derinde. Det er der dog heldigvis en løsning på! Der er nogle kloge hoveder, der har opfundet Beer Hanger. Et simpelt, men smart system, der gør at du kan hænge dine øl i køleskabet. Så kan du have alle resterne og pålægsbøtterne stående nedenunder, helt uden at tingene vælter rundt. Det er sgu da smart!

Jeg håber ikke at jeg har ødelagt din økonomi fuldstændig med denne Top 5 – men der er altså bare visse ting, som man bliver nødt til at eje… Og heldigvis er alle disse ting ikke noget, der lige går af mode. Jeg er i hvert fald parat til at leve lidt af linser og kål for at få lidt nyt udstyr hjem! 

Hvis du er vild med Top 5 lister, så kan du tjekke mine tidligere indlæg ud lige her: Humle & Mad’s Top 5

SKÅL og VELBEKOMME!

This entry was published on 25/02/2016 at 08:25. It’s filed under Øl, Ønsker, Top 5 and tagged , , , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: