Humle & Mad

Ølanmeldelse – Æble Ale V3 fra Kongebryg

Det er gået hen og er blevet så moderne med øl, der er andet og mere end det traditionelle reinheitsgebot. Nogle mener at det er en skam, andre mener at det er spændende og giver en god udvikling. Jeg mener personligt, at det er en fornøjelse at se hvad alle disse kreative påfund medfører, så længe det gode gamle håndværk ikke glemmes i kreativitetens hast. For hvis der ikke i tidernes morgen havde været nogle kreative typer, der havde leget lidt med urterne, så var øllet i sig selv nok aldrig blevet opfundet. 

At der findes en kasse, der hedder reinheitsgebot er en ganske fin ting. Den hjælper til at holde en standard indenfor et traditionelt håndværk. Det betyder dog ikke at man skal forsøge at stoppe alting ned i denne kasse. Hver ting til sin tid og alt det der… Derfor er jeg glad for at der findes bryggerier som Kongebryg i Næstved. De tør nemlig male udenfor stregerne og lege med vores opfattelse af, hvad øl kan være. 

Æble Ale V3 fra Kongebryg

50cl – 10,2% – med dansk vildgær

Image

Æble Ale fra Kongebryg

Jeg har fået fingre i et eksemplar af deres Æble Ale – med dansk vildgær… Det vækkede min nysgerrighed med det samme!

Hvad er en Æble Ale med dansk vildgær? Jeg tror min første tanke var noget af lysere karakter, med syrlighed og en god del kulsyre, men jeg havde ikke så meget andet end min idé om æbleholdige øl at holde det op imod. Flaskens mørke glas lod ikke til at afsløre andet end, at der ikke var tale om en kulsort øl.

Det viste sig at der er tale om en lækker brown ale af udseende og med et fint let gyldenbrunt skum på toppen. Den gør sig godt i et pænt ølglas.

Duften overraskede ligeledes. Jeg blev mødt af en meget velkendt duft, som jeg først ikke lige kunne placere, men som helt klart er god æblecidereddike blandet med sødmen og rundheden fra velristede malte. Vi er helt klart et sted, hvor jeg ikke har været før, når det gælder æbleøl.

Smagen taler også sit helt eget sprog… Det første der kommer til live i mine tanker er at det nok ville være sådan det smagte, hvis en dygtig bartender blandede en beercocktail med god fransk æblecider og en fyldig, men ikke sød brown ale. Der sker dog en masse i smagen, og det tager lige et øjeblik at få styr på alle smagsnoterne. En ting, der bestemt behager mine smagsløg, er at der ikke er tale om en sød øl. Den er velbalanceret i sødme og tørhed, og sparker så ellers fra sig på en masse andre punkter. En af de tydeligste noter er gæren. Sådan som man kender den fra franske æblecider, så man skal ikke være gærforskrækket når man vælger at kaste sig over denne øl. Personligt har jeg det fint med at den er så fremtrædende og tilfører øllet en bestemt karakter. Æble Ale er altså en sprød, gærfyldig øl, med krydrede karamelnoter, og et frisk twist af tør æblecider. Det er nok en øl, der godt kunne dele vandene. Men jeg tror ikke det handler om, om du kan lide øl eller ej, eller om du er til mørkt eller lyst øl, for Æble Ale er noget for sig. Så døm den ikke før end at du har smagt den. Den fortjener det!

Æble Ale fra Kongebryg får 7 ud af 10, fordi den smager skønt. Den er dog svær at bedømme i forhold til andre øl, så kast dig ud i det og lad mig gerne vide, hvilken oplevelse du får af Æble Ale.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har en ekstra flaske stående, da jeg helt klart blive nødt til at kaste mig ud i noget fransk kogekunst med denne som makker.

SKÅL & VELBEKOMME!

This entry was published on 16/02/2016 at 15:30. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Dansk øl and tagged , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

One thought on “Ølanmeldelse – Æble Ale V3 fra Kongebryg

  1. Pingback: Små ølanmeldelser – Husar Bock | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: