Humle & Mad

Ølanmeldelse – Peter, Pale and Mary – Gluten Free

Folk Pale Ale 33 Cl – ABV 4.6%

Glutenfri øl… Hvorfor er de over det hele, er der nok nogle der tænker? Er det en modedille? Jeg kan næsten garantere at de ikke er sundere på den slankende front. Men for alle dem, der ikke tåler gluten særlig godt, så er det sundere og en virkelig glædelig ting.

Der er kommet en storm af glutenfrie tiltag rundt omkring i verden og når jeg følger med på diverse glutenfrie fora, så kan jeg se at en af de ting, som der ofte bliver spejdet langt efter er glutenfrie øl. Der er efterhånden kommet nogle stykker på markedet. Nogle bedre end andre og nogle jeg slet ikke vil kaste en krone efter… Desværre er det de helt glutenfrie øl, der er brygget uden byg, rug eller hvede, som fejler. Men en dag kommer der vel en genial brygger, der kan knække den kode.

Indtil da er der, for dem der godt kan klare glutenindhold under minimumsgrænsen på de 20mg, efterhånden ret gode muligheder. Det er oftere og oftere at jeg støder på en øl, hvor jeg efterfølgende opdager at den er glutenfri. Jeg hører fra mange, der godt kan tåle gluten, at de ofte bliver lidt skeptiske omkring smagen, inden de har smagt øllen. Det gjorde jeg også i starten – og nok mest fordi jeg havde fået et par stykker af de naturligt glutenfrie øl, som simpelthen ikke smagte af øl.

Et af de bryggerier, som klarer de gode glutenfrie øl og som jeg i den henseende vil tage hatten af for er Mikkeller! Jeg har tidligere anmeldt en af deres glutenfrie øl, som jeg først efterfølgende opdagede var glutenfri – den smagte herligt, frisk og humlet, hvis der skulle være nogen tvivl til stede.

Denne gang har jeg fået fingre i en Peter, Pale and Mary i den glutenfri version…

Image

Peter, Pale and Mary – Glutenfri Folk Pale Ale

First of all – jeg er vild med designet. Det er simpelt og lækkert, og emmer af København og hygge – i hvert fald set med mine øjne.

Øllet dufter af frisk humle, nærmest sprødt og næsten som forår, hvilket jo helt sikkert venter lige om hjørnet.

Smagen byder ind med god, frisk bitterhed, den er let drikkelig, og har god og tilpas fylde. Det er bestemt ikke en sød øl – jeg synes faktisk, at den er rigtig velbalanceret og ville gøre sig perfekt som fyraftensbajer eller til en aften i haven…

Øllen er brygget med byg og havre. Og kaldes for en Folk Pale Ale. Hvad Folk lige dækker over i en øltype, kan jeg desværre ikke give noget kvalificeret bud på, men det med pale ale passer rigtig godt. Både til den klare, lyse øl med det hvide skum, og med den letdrikkelige og humlede smagsprofil.

Peter, Pale and Mary er helt klart en øl som jeg ville drikke igen!

Karakter: 7 ud af 10

SKÅL & VELBEKOMME

This entry was published on 02/02/2016 at 10:47. It’s filed under Øl, Ølanmeldelse, Dansk øl, Glutenfri and tagged , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: