Humle & Mad

Årets nye bryggeri 2015

Det er jul, det er snart nytår og derved slut på året… Derfor har vi i det danske ølbloggerforum besluttet os for at I skal have en tidlig julegave i form af en række nomineringer af “årets et eller andet” indenfor mikrobryggens verden. Vi har ikke snakket sammen om nomineringerne ud over at titlerne, som uddeles er de samme. Vi startede ud i går med “Året danske bryggeri” og forsætter i dag med “Årets ny bryggeri”, og forsætter legen de kommende tre dage, hvor du ikke bør misse en eneste nominering – tænk, hvis du gik glip af Året øl?

Årets nye bryggeri 2015

Der sker så meget i mikrobrygbranchen, så det er til tider svært at følge med og holde sig opdaterede på, hvad der sker… Hvilke nye bryggerier er kommet til? Er de noget værd? Hvad skal man satse på, for det er ikke til at nå dem alle sammen. I hvert fald ikke som almindelig dansk borger, med et studie/arbejde at passe og almindelige udgifter og pligter. Måske man skulle overveje en karrierer som professionel ølsmager? Hmmm…

Da jeg sad og filosoferede lidt over, hvem der skulle rende med titlen som “Årets nye bryggeri”, syntes jeg at det var svært. Der er mange gode nye bryggerier, men så igen, så var der ikke så mange fra 2015, som jeg havde nået at stifte bekendtskab med. Ghost Brewing har jeg fået et par enkle fra, og har faktisk en god sjat fadlagrede øl fra stående i skabet, men er ikke kommet til at drikke mere end en af disse. Det har været skønne øl og det er helt klart et bryggeri som jeg vil forfølge i 2016. Specielt med alle den positive omtale, som jeg har kunne læse om deres sorte øl ude på de danske ølblogs. Så er der også Alefarm Brewing som jeg anmeldte som den første her på bloggen. Jeg har STORE forventninger til dette bryggeri, men jeg har faktisk kun fået en eller to af deres øl indtil videre – hvilket klart er en fejl, der skal rettes op på. Men jeg er åbenbart ikke lige rendt ind i dem på mine ølkøbsruter. Måske er de blevet revet væk fra hylderne? Eller måske jeg skal pudse mine briller lidt bedre… I hvert fald syntes jeg ikke at disse bekendtskaber er helt stærke nok til at rende med titlen som “Årets nye bryggeri” i 2015. Jeg stødte i stedet på en god lille historie i min gennemgang af øl, som jeg havde drukket i 2015. Den historie handler om et helt nyt bryggeri, den spæde opstart og glæden herved. Bryggeriet er blevet ved med at dukke op hen over året og har endnu ikke skuffet mig. Jeg forventer at de holder fast i det gode arbejde i det nye år og derfor giver jeg titlen som “Årets nye bryggeri” til Dry & Bitter Brewing CompanySTORT TILLYKKE!!!

Den første gang jeg stiftede bekendtskab med Dry & Bitter Brewing Company var i deres spæde opstart, før end at bryggeriet rigtig havde fået øl på markedet og ud på de københavnske ølbarer. Jeg havde årsdag med kæresten og vi tullede rundt på Vesterbro, vejret var som sådan noget nu engang oftest er i februar, vådt og koldt… I ly for vejret søgte vi til velkendte gemakker og gemte os nede i Ølbutikken på Istedgade. Der var varmt og rart og køleskabene bugnede med herlige øl i alle genrer. Midt i en god øl kommer der en mand susende ind i butikken. I favnen har han en growler og han fortæller og fortæller til indhaveren Morten, om at det her altså er godt og at tingene går som de skal. Jeg lytter kun med et halvt øre, men kan ikke helt slippe samtalen, for en glad mand med en growler kan næsten kun betyde hel frisk øl…! Og sørme så om jeg ikke havde ret… Growleren var fyldt med det helt nye bryggeri Dry & Bitter Brewing Companys første officielle IPA – Dry & Bitter Uprising IPA. Helt frisk fra tanken, endnu ikke carboneret. Manden, der viste sig at hedde Søren og være brygmesteren fra det nye bryggeri var en venlig sjæl og delte gavmildt ud af øllet til alle gæsterne i Ølbutikken. Og selv uden karbonering, mødtes vi af skøn øl, der virkelig ville frem i verden.

Dry & Bitter startede ud med at give mig høje forventninger til deres kommende liv i mikrobryggets verden og i følge Ratebeer, så har de formået at møde disse forventninger. For i løbet af deres første år, så har de allerede 4 øl på 98% eller derover på listen og største delen af deres øl ligger højt på listen. Jeg har hovedsageligt stiftet bekendskab med deres lysere øl, men hvis ølnørderne taler sandt, så skal jeg tage mig lidt sammen og komme i gang i det mørke hjørne. Hele Affluence serien på Bourbon-, Rye Whisky- og Sherryfade, lyder yderst tiltalende og jeg er af den holdning at mørke øl kan drikkes året rundt, så der burde være tid nok til at udforske dem.

Så jeg er glad for at Søren sagde sit job op som gymnasielære og i stedet sammen med sin makker Jay, forsøger at give alle os ølglade folk godt øl at slukke tørsten med og trangen til videre at udforske øllets mangfoldige verden. Jeg forventer at drikke en del flere øl fra Dry & Bitter i 2016, og håber at de formår at holde det høje niveau.

Endnu engang TILLYKKE med titlen og SKÅL!

This entry was published on 15/12/2015 at 14:56. It’s filed under Årets ..., Ølbutikker, Dansk øl and tagged , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

3 thoughts on “Årets nye bryggeri 2015

  1. Pingback: Årets nye bryggeri: Ghost Brewing | Ølnovicerne

  2. Pingback: Årets udenlandske bryggeri 2015 | Humle & Mad

  3. Pingback: Årets nye øl | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: