Humle & Mad

Årets danske bryggeri

Det er jul, det er snart nytår og derved slut på året… Derfor har vi i det danske ølbloggerforum besluttet os for at I skal have en tidlig julegave i form af en række nomineringer af “årets et eller andet” indenfor mikrobryggens verden. Vi har ikke snakket sammen om nomineringerne ud over at titlerne, som uddeles er de samme. Vi starter ud i dag og kører på de næste fem dage, hvor du ikke bør misse en eneste nominering – tænk, hvis du gik glip af Året bryggeri? Årets øl? Det ville være skidt! 

Vi starter showet med…

ÅRETS DANSKE BRYGGERI… I present: ROCKET BREWING COMPANY

ROCKETBREWING

Hvorfor? Sidder du sikkert og tænker… Og ja, hvorfor? Rocket Brewing render med titlen fordi jeg virkelig syntes at de har formået at indtage en del af det danske mikrobrygmarked, hvor ingen andre evner at lege med. De har givet brettanomyces en solid legeplads, hvor der er plads til at udforske, hvad brett kan gøre ved en øl. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er ret så vild med brett og syntes at det formår at tilføje meget øl et spændende element. Et element, som er spændende at udforske over tid.

Jeg sætter stor pris på den måde en øl brygget med brett udvikler sig over tid. Øllets karakter stopper ikke udvikling, blot fordi at det er kommet på flaske. I flasken udvikler brett-aromaerne sig imens gæren langsomt omsætter sukkerstofferne. Det er en øltype som er meget oplagt at benytte til årgangssmagninger, hvor du virkelig vil få en mulighed for at opleve, hvad brett kan gøre ved en øl over tid. Jeg ville i hvert fald ønske at min ølkælder var lidt større… 

Det er ikke mange øl fra Rocket Brewing, som jeg har nået at drikke herhjemme, men jeg har sørget for at komme godt rundt om dem på alle årets ølfestivaler og ude i det københavnske byliv. Den øloplevelse med Rocket Brewing, som nok står klarest for mig var en dag i sensommeren, hvor kæresten og jeg tågede lidt hvileløse rundt, måske lidt ramte fra dagen før, og lige pludselig var solen brudt i gennem skyerne og gaderne var fyldte med folk. Vi fik some how forvildet os ned på Jægersborggade, hvor Crate – Beer & Vinyl snurrede plader og fyldte gaden med hygge og god stemning. Midt i vores tågen rundt i butikken og studering af øl og plader, forlyder det pludseligt at der just er blevet smidt en fustage Club Tropicana på hanen… Det var jo ikke meningen at vi skulle drikke øl, men hey, hvem siger nej til en helt ny tappet Club Tropicana – og specielt når solen skinner og musikken spiller! Fik vi en rigtig hyggelig sludder med indehaven af butikken og some how så var det bare det, der skulle til for at vække os fra vores tåge og få os til at nyde dagen i fulde drag. Vi endte i hvert fald med at gå fra butikken lige et par centimeter højere end da vi ankom og med store drømme om at få et fadølsanlæg på terrassen med Club Tropicana på hanerne. 

11039094_1626817744243871_6289710868706825276_n

Helt generelt vil jeg godt give Rocket Brewing noget credit for at turde at gøre noget nyt her i Danmark. Mikrobrygmarkedet udvikler sig i rivende fart og jeg er sikker på at Danmark er klar til en masse BRETT! Rocket Brewing går op i at øllet er brygget med kærlighed og i god kvalitet og teamet bag bryggeriet er en flok meget passionerede mænd, der sætter en stor ære i at brygge øllet selv. 

Så derfor giver jeg Rocket Brewing titlen som Årets danske bryggeri – Tillykke med det Rocket Brewing Company! I er sgu seje!

Hvis du er nysgerrig på, hvem de andre danske ølbloggere har givet sejren til, så har jeg brygget en lille liste sammen til dig her nedenfor. Så kan du jo filosofere lidt over, hvem af os der er den klogeste eller om du bare syntes at alle bryggerierne fortjener titlen… 

Stovt

Ousen

Triple Ale Head 

Durst

Ølnovicerne

Beertalk

Kajs Ølblog

Ulkløbben

Humulus Blog (Den blog, som jeg i tidernes morgen var med til at starte, men som flot kører videre i gode hænder og med solide ølanmeldelser)

This entry was published on 14/12/2015 at 14:33. It’s filed under Årets ..., Øl, Dansk øl and tagged . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

4 thoughts on “Årets danske bryggeri

  1. Pingback: Årets danske bryggeri: Amager Bryghus | Ølnovicerne

  2. Godt valg. Jeg synes de har lavet en masse spændende ting indtil videre, og jeg er ret spændt på at se hvad vi får at se fra deres hænder fremover! 🙂

    Like

  3. Pingback: Årets udenlandske bryggeri 2015 | Humle & Mad

  4. Pingback: Årets nye øl | Humle & Mad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: