Humle & Mad

Vild Pesto

Selvom man render rundt herhjemme og er syg, så kan man jo godt være lidt produktiv og frisk luft er vigtigt når man skal forsøge at komme på højkant igen. Derfor nyder jeg meget at gå i haven eller gå en lille tur rundt i kvarteret for lige at fylde lungerne med frisk luft og lade som om man ikke er syg, bare lige for nogle minutter…

På mine små ture har jeg jo set at hele Nordvest spirer i vildskab! Det er så skønt! Foråret er rigtig slået igennem herude, og hvad mange folk måske ser som ukrudt, det ser jeg som naturen dejlige spisekammer. Jeg ender derfor ofte med at komme hjem med en lille håndfuld grønt når jeg har været ude at gå lidt. Men i og med at jeg er syg og næsten ikke har kunne spise i en uge, så må jeg omsætte disse herligheder til noget lidt mere holdbart end salattopping, og så igen, pesto er vel også en form for salattopping?! I hvert fald er jeg gået amok med pestoproduktionen herhjemme…

Mix it up!

Mix it up!

Det er en stor succes og smager SÅ godt! Så tænkte at I da lige skulle have glæde af opskriften:

VILD PESTO

  • En lille håndfuld løgkarse
  • En lille håndfuld baby skvalderkål
  • En 10-12 stilke vild ruccula
  • En 5-6 ramsløgsblade
  • Også lidt basilikum fra potten i køkkenet…
  • 10 mandler
  • 1/2 citron
  • 1 fed hvidløg
  • Et stykke Arla Unika Harvati Ost ca. 8 x 2 x 1 cm
  • En masse god ekstra jomfru olivenolie

Alle disse naturens lækre herligheder skylles grundigt og lægges med resten af ingredienserne i en skål, eller i en blender, alt efter om du er til stavblender eller almindelig blender – citronen skal du dog kun bruge saften fra! (tror dog lidt revet citronskal kunne gøre sig ganske godt i pestoen, du kan jo prøve dig frem…)

Spice it up!

Spice it up!

Også blender du blot og tilsætter olie indtil at du når en konsistens som du synes er lækker. Når du synes at pestoen er færdig, så skolder du et glas og hælder pestoen heri, og til sidst hælder du lidt olie på toppen, for så holder den sig meget bedre i køleskabet. Husk at bruge en ren ske, hver gang du tager af din pesto, for ellers kan du hurtigt blive nødt til at smide en god pesto ud – det ville jo være en skam!

Blend it up!

Blend it up!

Brug pestoen på lækker hjemmelavet pasta eller server den til brød, når du inviterer vennerne over på en god øl i sommervarmen. Jeg er helt sikker på at en Berliner Weisse eller en frisk IPA vil gøre et godt selskab hertil.

– SKÅL og VELBEKOMME!

This entry was published on 09/05/2015 at 07:36. It’s filed under Mad and tagged , , , . Bookmark the permalink. Follow any comments here with the RSS feed for this post.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: